Beliggenhed

Sådan finder I os

I bil

Uanset om man kommer fra syd eller nord er det anbefalede afkørsel “Firenze SUD”: når du har efterladt motorvejen, fortsæt mod Firenze til du krydser Ponte di Varlungo broen. Efter broen skal du dreje til venstre mod byens centrum og fortsætte ligeud mod Lungarni, dvs. boulevarderne der går langs med floden Arno (Lungarno Aldo Moro, Lungarno Colombo og Lungarno del Tempio) i cirka 3 km. Så snart du er kommet til Ponte San Nicolò er du nødt til at dreje til højre ad Viale Amendola. Herfra tager du den første gade til venstre (Viale Duca degli Abruzzi) og så igen til venstre langs med Viale Giovine Italia, der bringer dig tilbage i retningen mod Lungarni. Ved enden af Viale Giovine Italia, drej til højre og fortsæt langs med denne Lungarno til Nationalbiblioteket, der ligger på Piazza dei Cavalleggeri. Her tager du Corso dei Tintori. Ved enden af denne gade, ved lyskrydset, drej til venstre og vend tilbage mod Lungarno, hvor du så drejer til højre til Ponte Vecchio. Når du er kommet til broen, drej til højre i Via Por Santa Maria og derefter efter cirka 200 m til højre ad Via Vacchereccia, hvor du, over for den berømte Bar Rivoire, finder Relais Piazza Signoria.

Med tog

Santa Maria Novella banegården ligger 1 km fra Relais Piazza Signoria. For at komme til Relais kan man tage en taxa eller tage bussen i retning af Domkirken. I begge tilfælde tager turen cirka 10 minutter efter den rute, der er beskrevet ovenover.

Med fly

Når I ankommer til Firenzes internationale “Amerigo Vespucci” lufthavn (10 km fra centrum), er der to muligheder for at komme til Relais:
- med en taxa ankommer man direkte til Relais på cirka 20 minutter;
- med shuttlebussen “Vola in bus” ankommer man til Santa Maria Novella banegården på cirka 20 minutter. Man ankommer til Piazza Signoria ved at følge den ovenfor beskrevne rute.


  • Relais tager navn efter den storslåede plads, man kan beundre fra dets udsigtspunkt: Piazza Signoria er symbol på den florentinske kunst og arkitektur og byens politiske og civile centrum siden middelalderen.
  • Den enestående beliggenhed gør det muligt at nyde det historiske centrums rigdom i fuld afslappethed. Alle de vigtigste kultur og kunstattraktioner kan besøges med en simpel spadseretur: Udover Piazzaen, og Palazzo Vecchio samt Ponte Vecchio, kan følgende attraktioner bekvemt nås: la Galleria degli Uffizi ligger 50 m væk, Domkirken med Giotto Campanilen ligger 200 m væk, Cappelle Medicee i San Lorenzo, Bargello museet og den smukke Basilica di Santa Croce ligger 500 m væk, Galleria dell’Accademia samt Palazzo Pitti ligeledes 500 m; Santo Spirito kirken og Giardino di Boboli ligger lige ovre på den anden side af Arno floden.
  • Et ophold på Relais garanterer blandt andet en enestående plads på første række til alle de opvisninger og udstillinger, der afholdes på Piazza Signoria. Blandt alle disse bør fremhæves de traditionelle fremføringer af “håndtering af flaget” af Sbandieratori, der er som at genopleve den medrivende atmosfære fra 1500-tallets Firenze. Disse opvisninger har faktisk deres rødder i middelalderen: de repræsenterede begivenheder med både et krigerisk og et folkefesteligt indhold.
  • Den enestående adgang til den kunstneriske kulturarv forener sig også ideelt med de bekvemmeligheder, der gør Relais til en moderne struktur, som er let tilgængelig for forretningsrejsende. Personer som er i Firenze i forretningsøjemed finder også de vigtigste forretningsområder, som Kongrescentret, kun 3 km væk. Alt sammen kan nemt nås med hjælp fra absolut bekvemme offentlige transportmidler: busser 50 m væk og taxaer 200 m, uden at glemme Santa Maria Novella Banegården, hvor turen til fods tager 15 minutter.
  • mappa
  • Udskriv kortet
    i PDF format
  • Hvis du ikke kan læse PDF dokumenter, download Acrobat Reader.


  • Er du en Nozio rejsende?

    Er du en Nozio rejsende?
    Ekstra rabatter kun for dig >